Genudbud af hjemmepleje og helhedspleje i Ishøj kommune
Buyer
Name—
Country—
Published2026-11-02
Deadline2026-12-01
Value
Estimated€9,392,938 · 70,200,000 DKK
Awarded—
CPV codes
85000000 Health & social work services85141200 Health & social work services85311100 Health & social work services85312000 Health & social work services98513310 Other community, social & personal servicesDescription
Dette udbud gennemføres som et genudbud efter annullation af et tidligere udbud, der blev offentliggjort den 26. juni 2026. Det tidligere udbud (TED nr. 445870-2026) blev annulleret, da ordregiver vurderede, at der var behov for væsentlige ændringer af udbudsgrundlaget. Udbuddet vedrører levering af helhedspleje, jf. ældrelovens §§ 5, 9, 10 og 11, hvilket omfatter personlig hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Tøjvask- og indkøbsservice er ligeledes omfattet af udbuddet. Herudover omfatter udbuddet ydelser efter servicelovens § 83 samt delegerede sygeplejeydelser efter sundhedslovens § 138. Der er i udbuddet gennemført tiltag til fremme af bæredygtighed, herunder krav om overgang til emissionsfri transport for de køretøjer, der anvendes af sundheds- og plejepersonale. Kommunen forventer, at den årlige kontraktværdi udgør ca. 11,7 mio. kr. ekskl. moms. Udbuddet indeholder en option på køb af sygeplejeydelser, som forventes implementeret i 2028. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en konkret beskrivelse af, hvordan dette skal gennemføres, da der endnu ikke er taget politisk stilling til eller vedtaget lovgivning om, i hvilket omfang sygeplejeopgaver skal kunne varetages af private leverandører. Udbuddet er af faglige, markedsmæssige og økonomiske årsager ikke opdelt i delkontrakter. Levering af helhedspleje kræver, at mange forskellige fagligheder bringes i spil, og et betydeligt opgavevolumen er nødvendigt for, at leverandøren kan ansætte medarbejdere med de nødvendige kompetencer til at varetage opgaverne i Ishøj Kommune. Derudover ønsker Ishøj Kommune, at leverandøren påtager sig en uddannelsesforpligtelse. Et vist opgavevolumen er i den forbindelse hensigtsmæssigt, så elever, praktikanter og lærlinge kan opnå erfaring med forskellige opgavetyper. Økonomiske forhold taler ligeledes imod en opdeling. En større koncentration af borgere inden for et geografisk område giver leverandøren bedre mulighed for effektiv ruteplanlægning og reduceret transporttid (ATA-tid), hvilket samtidig kan bidrage til mere konkurrencedygtige priser for kommunen.
Similar tenders
Closest by meaning — across languages, via embeddings.
| Published | Title | Buyer | Match |
|---|---|---|---|
| 2026-06-30 | Offentligt udbud af helhedspleje og praktisk og personlig hjælp | Ishøj Kommune DK | 97% |
| 2026-08-07 | Fælleskommunalt udbud af helhedspleje samt personlig pleje og praktisk hjælp | — | 93% |
| 2026-07-13 | Teknisk høring på materiale til genudbud af helhedspleje, personlig pleje og praktiske opgaver, genoptræning, afløsning i hjemmet samt sygepleje til Ringsted Kommune | Ringsted Kommune DK | 92% |
| 2026-10-13 | Udbud af helhedspleje efter ældreloven og hjemmepleje efter serviceloven til borgere i eget hjem | Rudersdal Kommune DK | 91% |
| 2026-10-20 | Udbud af helhedspleje og hjemmepleje til borgere i eget hjem i Vejle Kommune | Vejle Kommune DK | 91% |
| 2026-08-31 | Udbud af helhedspleje efter ældreloven samt praktisk støtte og personlig pleje efter serviceloven for borgere i eget hjem | Københavns Kommune - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen DK | 91% |